Gå videre til hovedindholdet

Grådighed på en dejlig forårsdag

Vinbjergsnegle er også grådig!

I lørdags i det skønne sommervejr faldt jeg - næsten bogstavelig talt - over en grovædende vinbjergsnegl. Og nu kameraet var fremme, var der mange skønne forårsmotiver i haven 



Vinbjergsneglen er af mange betragtet som en ven i haven blandt andet fordi den spiser dræbersneglenes æg.  Men er den ny også SÅ meget en ven? Jeg fandt en vinbjergsneg i haven, som gnaskede løs på en rødbladet vejbred - man kan næsten tænke, at den har tænder. Kort tid efter havde den fortæret alle blade på vejbreden og der var kun lidt bladrester og en slimklat tilbage!

Efter at have set vinbjergsneglen i aktion, må jeg vist ændre min opfattelse af den og jeg må istemme Karstens udtalelse om, at den er en vandal.

Men nu jeg var nede på maven for at tage billeder af vinbjergsneglen, så fik jeg øje på denne fine svamp. Jeg har ikke en døjt forstand på svampe, men synes at det ligner en morkel. Og selvom der findes spiselig morkler, så tør jeg slet ikke overveje at spise den. Men smuk på sin egen måde er den.


Lørdag var vi vist alle ret begejstrede for solen og dens effekt på både (have)mennesker og planter. I hvertfald var der flere planter, som solede sig. Her er det bronzeblad, som er på vej frem. I dette stadie ligner den en mystisk og lidt ur-agtig-plante.



Småhjerterne sprang ud og titter frem over det sprøde lysegrønne forårsløv.


Og kirsebærblomsterne var så fine med de hvide kronblade, som solen spillede i.

Det blev mest til billeder i denne post, men det var skønt at tænke tilbage på "sommerdagen" mens jeg skrev hvor jeg også drømte om kommende dejlige forårsdage med sol og varme.

Kommentarer

  1. Hej Susanne

    Det var også manges erfaringer da jeg skrev om det, Vinbjergsnegler er grådig -
    Flot billede af vandalen!
    Linket til mig virker da vist bare ikke?
    Og ja det er en morkel, man skal vist koge den og smide vandet ud, så skulle den være spiselig, ret besværligt.

    Gode øjebliksbilleder du viser, og med rigtig god teknik!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for roserne til billederne :-) Og nu burde linket virke - beklager, at jeg ikke tjekkede det!
      Det lyder besværligt med morklen og nu er den mere død end levende, så det blev ikke i denne omgang.

      Slet
  2. Hej. Det er et godt billede af vinbjergsneglen. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal tro, jeg troede den var en "god snegl" ligesom kældersneglen. Heldigvis har vi ikke ret mange snegle i vores have. Det er jeg meget glad for!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Jeg kan sagtens forstå, at du er glad for ikke at have mange snegle - uanset hvilken slags det er, så er jeg ikke specielt begejstrede dem!

      Slet
  3. Tæt på.... som på dit flotte billede, er den snegl faktisk lidt uhyggelig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hel enig ift. uhyggeligheden over sneglen - det ligner virkelig en grovæder!

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget.

Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive ved denne urt. Blomsterstandene bliver op til 50-80 cm høje. Planten trives bedst i sol til halvskygge og…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…