Gå videre til hovedindholdet

Hjemme igen til solmodne tomater

Vi har haft en dejlig uge i sommerhus i Hejls og det har været skønt at få slappet totalt. Et par haverelaterede besøg har der også været undervejs - et dag i Universe i Nordborg og et besøg i Geografisk Have i Kolding.

Men de sidste dage trængte vi til at komme hjem igen og det var skønt at kunne sætte fod i egen have. Tør som alle andres haver, så jeg har været i gang med at redde lidt i urtehaven. Men nabo'en har gjort en storartet indsats med vandslangen for alle mine børnehave planter og krukker - tusind tak for det :-)

Og drivhuset stod meget grøn og frodig. Det var jo en drøm at komme hjem til tomatplanter, som bugner af klaser med grønne, røde eller gule tomater.

Sidste år kom jeg hjem til en jungle - tomatplanterne var løbet voldsomt i vejret og havde sat mange sideskud i løbet af den uge vi var væk. I år er planterne kraftige og tendensen til sideskud er meget mindre. Vi har normalt ikke modne tomater førend vi tager afsted på sommerferie og jeg kan se, at de første modnede først i september sidste år. Men i år havde vi høstet de første inden vi tog på ferie og det på trods af, at vi holder ferie tidligere end vi plejer.

De foregående år har jeg selv sået (uden tilskudslys) og jeg kan se nu, at det har været  ærgerligt, at jeg har passet og nusset tomatplanter, som ikke har givet et godt afkast. Tomatplanterne har jeg i år købt mig fra og det er absolut ikke sidste gang, at jeg investerer i kvalitetsplanter.
Jeg har plantet citrontagetes foran tomatplanterne i plantesækkene. De skulle efter sigende have en god indflydelse på skadedyr. Derudover så er de også rigtig smukke og passer så godt sammen med farverne på tomaterne.

Og så til noget helt andet; på vejen hjem så jeg, at The Plante Explorer har åbent hus i denne weekend - jeg tror da lige, at jeg skal se, om jeg ikke kan nå forbi i morgen.

Kommentarer

  1. Det er en god idé med citrontagetes. De er flotte
    sammen med tomaterne, og så dufter de jo også godt.

    SvarSlet
  2. Uhm, hvor ser tomaterne lækre ud.

    SvarSlet
  3. Skønt med tomater direkte fra drivhuset. De smager fantastisk.
    Jeg savner et drivhus, når jeg ser dine fine tomater.

    SvarSlet
  4. mums, det ser lækkert ud. Desværre oplever vi, at vores tomater rådner i "enderne", måske har der været for varmt i drivhuset.

    SvarSlet
  5. Lækre tomater - jeg har selv sået i år, dem i pavillionen står flot, de andre udenfor har foreløbig kun sat blomster. Der er tomater i dem inde, men de er længe om at modne. Jeg tog den første i går, den smagte fantastisk.

    SvarSlet
  6. Hej Susanne.De ser da bare flotte ud dine tomater.Jeg køber også altid planter......gider ikke vente så lang tid på at få tomater.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
  7. hej Susanne
    Det ser rigtig godt ud i dit drivhus. Jeg har blå lobelia i bunden i år.
    Lugter citrontagetes af citron? eller er det bare farven der ligner?
    I foråret ledte jeg forgæves efter frø af appelsintagetes, de skulle lugte af appelsin.
    Tagetes er både frodige og fine i køkkenhaven, men lugten bryder jeg mig ikke om, så jeg er på jagt efter nogen der er lidt velduftende.

    SvarSlet
  8. de er flotte.. men jeg laver mine egne tomatplanter og tager frø fra dem på sensommeren, og har indtil dagens dato fået masser af tomater hvert år, dog er enkelte planter smuttet undervejs pga. dårlig tomathøst..
    - allerede nu er der en del tomater undervejs, og de første er allerede plukket og spist :)

    SvarSlet
  9. Hjemmehøstet frø har jeg dårlige erfaringer med, der gik gråskimmel i det hele. Derfor køber jeg de dyre F1 frø til primærtomaterne i drivhuset.
    Men jeg forsøger også hvert år med billige tomatfrø i f.eks. Fakta og Aldi.
    Deres cherrytomater har været ok, men Moneymaker smager ikke af noget og Roma er alt for sen. I år er mine forsøgsplanter sat i kapillærkasser i carporten.

    Så vidt jeg ved, er kun få tomater frøkonstante. Et år prøvede jeg 5 forskellige fra Barney's. Der var både gule, røde og brune, men udbyttet var begrænset. Jeg har kun beholdt gul pære, fordi den er så smuk.
    Hvilke andre tomatsorter er frøkonstante?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad