Gå videre til hovedindholdet

Søsters dekorationer

1. søndag i advent blev brugt hos min søster, hvor vi havde den årlige konfektdag. Og vi fik lavet masser af konfekt - har desværre ikke billeder af det. Men der blev lavet med abrikos/grand marnier, bailey/nesquick, kokosmel med hvid chokoladeovertræk, juletræer af marcipan, nougat og med mørk chokoladovertræk, havregrynskugler og cornflakestoppe med nødder. I år var børnenes opgave at dekorere skumfiduser, som var vendt i smeltet chokolade.

Da jeg ankom til hendes hjem, blev jeg budt velkommen af denne dekoration, som hang ved indgangsdøren.


Min søster er meget kreativ i forhold til dekorationer. Og jeg fik lov at vise et par af dem her på bloggen.


Adventskransen er ret stor og måler ca. 40x25 cm. Der er gået en del materialer til kransen, men hvor er den altså flot og afstemt i dejlig lyse farver.



Og jeg er endnu ikke kommet i gang med mine dekorationer, hmm. Uden sammenligning i øvrigt!

Kommentarer

  1. Godaften Susanne.Sikke chokoladegilde i holdt jer.
    Men hold da helt op nogle flotte dekorationer din søster laver.Der må du kunne få nogle fiduser.God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var noget at et konfekt-gilde - men hvor bliver man mæt (psykisk) efter en hel dag med hænderne i marcipan og chokolade. Der må være noget i marcipanen der mætter gennem huden - ligesom at røre ved jorden = lykke?
      Et år lavede vi adventskrans sammen - den flotteste jeg nogensinde har lavet og den var i røde farver. Så ja hun kan nogle gode tips :-)


      Slet
  2. Din søster er godt nok ferm til det med dekorationer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig - og der er altid friske og flotte dekorationer i hendes hjem :-)

      Slet
  3. Hun er vel nok dygtig din søster! Kan du ikke spørge hende, hvor hun har købt holderne til adventskransen. De ser nemlig gedigne ud. Dem jeg har er lidt vakkelvorne! Ros hende - de har hun fortjent.

    SvarSlet
    Svar
    1. Søster går til blomsterbinding og har købt lyseholderne hos undervisneren. Hun antager at de er købt på grønttorvet.
      Hun vil gå ind på bloggen imorgen og "savle" lidt over alle roserne her :-)

      Slet
  4. Ja, nu løb tænderne i vand imens jeg læste :-)

    Din søster er skrap til dekorationer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan de nemt komme til i denne søde (jule)tid :-)
      Ja, jeg synes også, at hun laver nogle rigtig flotte dekorationer

      Slet
  5. Hvor er dekorationen og adventskransen flot. Jeg er vild med dekorationen.
    Jeg skal da love for, at i har fået lavet lavet juleknas uhmmm.
    Ha` en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. De er begge rigtig flotte og dekorationen tror jeg endda, at hun har gemt fra sidste år og så friske den op med blød ene - vældig smart.
      Det var rigtig dejligt at få juleknasen i hus og med den store portion, så håber jeg, at de holder til julen over :)

      Slet
  6. Jamen hold da op - hun er bestemt ikke uden evner din søster. Suk hvor er det nogle smukke dekorationer ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hun er ferm til at lave dekorationer :-)

      Slet
  7. Ummm.... lyder godt med konfekten :-)

    Hold da op, din søster har været i gang - hvor er hun dygtig :-)))

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi fik lavet noget dejligt konfekt med forskellige smage og udseende. Herligt at have det i hus :-)
      Hun holder meget af at lave dekorationer, hvilket jo tydeligt ses i de smukke kreationer :)

      Slet
  8. Nøøøj, hold dog op. Wauh! Det ser sørme godt nok godt ud. Jeg forstår da godt hvis du nærmest får præstationsangst og går helt i stå, med selv at få kreeret dine egne dekorationer. Mon ikke du kan få din søster til at hjælpe dig igang? Det kunne sikkert være lige så hyggeligt som med konfekten. Den skal jeg for øvrigt ikke have lavet noget af, før højst en lille uges tid inden jul. Er der noget jeg ikke kan lade være, så er det i den grad hjemmelavet julekonfekt. Og det går jo ikke, når der er mange kilo at smide endnu.
    Hvad er det for en slags gran/grønt der er brugt til pyramidedekorationen?
    Med venlig hilsen Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er da ret sikker på, at hun gerne ville hjælpe. Jeg er til det lidt mere enkle, men bare det at sidde sammen med hende og binde kunne sikkert være inspiration nok til at komme igang og få lavet noget :-)
      Konfekten er også svær at holde fingrene fra specielt når man har en sød tand, som vi åbenbart er to, der har. Men jeg regner stærkt med, at vi har noget tilbage til juledagene. Men lyder som en god idé slet ikke at have noget i huset, hvis der er et par kilo, som skal smides. Held og lykke med det :-)
      Det grønne i pyramidedekorationen er blød ene. Blød ene er et træ/busk, som vi kan have i vore haver.

      Slet
    2. Ja, selvfølgelig vil hun det. Det er jo hyggeligt.
      Jeg har desværre fået meget mere end bare et par kilo at slås med, efter jeg har fået medicin i en lang periode. Nu har jeg smit halvdelen, men der er stadig 25 kg ned til den vægt jeg havde før jeg blev syg,(og du læste rigtigt 25 kg er kun halvdelen af det jeg tog på imens jeg fik den medicin). Og det har siden vist sig jeg blev fejlmedicineret, fordi jeg fejler noget helt andet, end det jeg fik medicin imod. Så det er noget rigtig øv, at kæmpe med her bagefter.
      Dejligt du kunne fortælle det er blød ene, så kan jeg finde ud af om det evt. er noget jeg vil plante i min have. Tak for det.

      Slet
    3. Ih, hvor lyder det træls med fejlmedicinering og så tilmed en masse ekstra kilo. Og jeg kender problemet med både at smide kilo og ikke mindst at holde kilo'ene væk igen. Det er en evig kamp, som indimellem fylder alt for meget og andre gange bliver ignoreret og den "sunde fornuft" bliver dermed smidt hen hvor peberet gror. Jeg håber, at du kan holde motivationen oppe og taber flere af de mange kilo, du bøvler med.

      Min mor har en blød ene i haven, som på 8 år er blevet rigtig stor. Den er nu så stor, at hun hvert år giver os tre børn en stor pose til juledekorationer og hun laver også selv af den. Så har du plads og kan lide at lave dekorationer, så er det en "must have" i haven :-)

      Slet
    4. Tak Susanne. Ja, jeg kan godt holde motivationen, i hvert fald så længe jeg har det nogenlunde godt. De perioder hvor jeg har tilbagefald er det derimod meget svært både at leve i smertehelvede, og samtidig holde en kur. Det går dog i den rigtige retning, så jeg tror på det lykkes. Nu har jeg godt nok en hofteoperation her til januar, men jeg krydser fingre for det ikke er lige så hårdt, som at have daglig migræne, som jeg har bøvlet meget med pga. min sygdom.

      Ja, jeg elsker at lave dekorationer og at være kreativ i det hele taget. Jeg burde måske vise nogle af dem jeg har lavet på bloggen også. Det er jo hyggeligt at se hinandens julehygge og sprede stemningen. Det tror jeg, jeg vil gøre. Jeg tror da jeg vil blive glad for den bløde ene, så den vil jeg prøve at planlægge hvor jeg skal plante henne.
      Tak for dit venlige svar, det blev jeg rigtig glad for:-)
      Venlig hilsen Malene

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad