Gå videre til hovedindholdet

En skøn dag i haven

Det har bare været en skøn dag med stille vejr og sol fra en blå himmel. Den blev udnyttet til fulde i haven - som mange af alle I andre havemennesker har jeg også været i haven stort set hele eftermiddagen.


Sommerblomster blev trukket op og gav plads til nogle af de stauder, som jeg såede sidste år og som har stået i plantebørnehaven siden. Utroligt nok så var jorden i potterne dybfrosne, men mon ikke stauderne kan klare den lette frost, som der har været de sidste par dage.

Georginerne blev klippet ned - det var en kedelig gang smat. Men jeg valgte at lade knoldene ligge i jorden et par dage endnu fordi jeg ikke har et frostfrit sted, hvor jeg kan have knoldende liggende til tørre. Og vejr prognoserne lover mildere vejr, så jeg satser på, at knoldene kan ligge til tørre i garagen på det tidspunkt.

Der stadig en lille smule at kigge på i haven. Her lidt stemningsbilleder fra en dejlig solskins-efterårs-dag.

Først billeder fra urtehaven 


De røde bladnerver i havesyren træder rigtig tydelig frem og jeg synes de er blevet mere markante i takt med, at temperaturen er faldet. Her er det bagsiden, som ses. Dilden står smukt med de blålige porrer som baggrund. 

Den bredbladede persille har været i blomst et stykke tid. Kruspersillen derimod står stadig rigtig fin og grøn uden tegn på at den snart går i blomst. 

Et jordbær på et helt forkert tidspunkt - og nej, det er hverken en remonterende sort eller den nye ananas-jordbær.  

Og lidt stemningsbilleder fra prydhaven

Frøstand fra den purpurfarvede fredløs står dekorativt med kugler som på en perlekæde. Og solhatten står med en glorie fra solens skin i græsplænen.



Den sidste rose står med en intens rød farve, som om den vil sige; "se lige mig inden jeg pakker sammen for i år".

Kommentarer

  1. Ja hvor har vi bare været heldige med det flotte vejr og så i en weekend, så fås det ikke bedre ;O), godt du også har fået lavet en masse, og den jordbær er da helt galt på den ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været så skønt idag - dem må der gerne komme lidt flere af, så jeg kan få endnu mere lavet :-)
      Ja, jordbærret har vist ingen anelse om, at det snart er vinter!

      Slet
  2. Ja det har været en dejlig dag i dag, hvor vi kunne få lavet en masse, skønt.
    Flotte billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Herligt at få noget fra hånden i en have, hvor jeg er klar til vinterens kommen - men det hjalp idag :-)

      Slet
  3. Skønt med solskinsbilleder. Jeg er lidt misundelig på alt det, du har fået fra hånden i det fine vejr i dag, for jeg har virkelig taget en slapper i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt sikker på, at du har haft travlt mange andre dage - hvor jeg har taget en slapper ;-) Men det var skønt med et godt træk i dag

      Slet
  4. Helt fantastisk havevejr idag, det skal nydes :o)
    Gode billeder du har taget... bladet fra havesyren er da helt specielt, et kunstværk nærmest :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var et fantastisk vejr, som står i kontrast til idag med regnvejr og blæst.

      Ja, bladnerverne er utrolig markante og flotte :-)

      Slet
  5. Helt sikkert en fantastisk smuk efterårsdag, men koldt alligevel at komme i haven, så det blev kun til 1½ time her hos mig. Hvor er dine billeder altså smukke - sådan rigtige "øjebliksbilleder" fra en klar dag:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var koldt men dejligt at man så kunne arbejde sig til varmen. Men kinderne blev godt varme og røde, da jeg så kom ind - herligt :-)

      Ja, i sådan et smukt vejr var der en del dejlige motiver.

      Slet
  6. Godaften Susanne.Hvor har du været flittig i det gode vejr.Dejlige billeder
    fra en smuk dag.Glæder mig til dit besøg.Godaften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var bare om at få noget fra hånden i weekenden - efter vintertiden er indtrådt, så er det jo mørkt når man kommer hjem fra arbejde.

      Er sikker på at det bliver hyggeligt :-) Og glæder mig til at se din have :)

      Slet
  7. Smukke stemningsbilleder.
    Jeg kom ikke i haven. 3x fødselsdag lørdag og til Tørring søndag for at passe vores markedsstand der. Håber det bliver til lidt havevejr i dag.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
  8. Ummm... skønne billeder fra urtehaven - glæder mig til den nye sæson :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad