Gå videre til hovedindholdet

Dem glemmer jeg ikke

Forglemmigejerne har stået rigtig længe. Faktisk så lavede jeg et indlæg om dem d. 4. maj, så de har klaret det helt godt. Men nu var de ved at være triste at se på og der var flere små brune frø end små skønne blå blomster. Og desuden så tror jeg, at de har fået meldug, så de trængte til at blive fjernet fra området.

 
Sådan så de ud inden jeg gik i gang med at hive dem op. Det blev klaret i et ruf.

Og sådan ser her ud nu - området har fået et helt andet udtryk. Jeg synes, at det er sjovt at se sådanne før og efter billeder.


Det har været et skønt blåt hav. Og jeg glæder mig over, at de har nået at smide frø, så jeg ikke glemmer at de passer godt ind til dette område.

Kommentarer

  1. Ja det var så det, og søde var de!

    SvarSlet
  2. Jeg er også meget glad for forglemmigej, men mine er vist også ved at synge på sidste vers. Godt der er mange frø :o)

    SvarSlet
  3. Ja det ser jo nemt ud, og kønne var de, så længe det varede. Godt de sår sig og kommer igen til næste år.

    SvarSlet
  4. De passer helt vildt godt ind. Blandingen af den rå sten og de florlette forglemmigej er lige i øjet. Godt de kommer igen til næste år :-)

    God weekend
    Birgitte

    SvarSlet
  5. Ja og selv om forglemmigej er smukke - så er det pænt, at man kan se din fine søjle og sten igen.

    SvarSlet
  6. Karina Carlsen - Lindelyst8. juni 2012 kl. 17.11

    Hej
    De er så smukke - så skønt at de kommer igen næste år :)
    Og det er sjovt med før og efter billeder ..Der kan hurtigt ske noget i haven og man glemmer også hurtigt.

    SvarSlet
  7. Har lige selv været igang med at lave blå bede om til nye bede med plads til sommerblomster og andet sjov , de holder egentlig længe hvor man kan nyde det florlette udtryk som de giver haven.
    Hilsen helle

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad