Gå videre til hovedindholdet

Planter i sten

Igår fik jeg også set lidt på et af bedene ved de 'gen-opdagede stier' - eller rettere sagt det jeg troede, var et bed. Inden jeg gik igang så her sådan ud.


Men da jeg fik skrabt lidt i jorden, stødte jeg på en sten og endnu en sten og .... Tilsidst måtte jeg grave det øverste lag jord af og nedenunder åbenbarede sig en stenbelægning af natursten. Ikke så ringe endda!


Jeg havde indkøbt et par alunrod med rødt løv samt et par sedum med rødt i bladene - alle navnløse - til bedet. Og efterhånden som området tog form, kom jeg i tanken om, at jeg havde en rød Sankt Hans urt Jose Aubergine stående i børnehaven og en krukke med husløg med røde spidser. De fik såmænd også lige en plads i området.

Jeg forestiller mig, at stenurten foran i bedet med tiden vil vokse ud over stenene, at husløgene vil brede sig og skjule jorden omkring dem, at alunroden vil vokse sammen og blive én flade og at Sankt Hans urten vil vokse og blive en kraftig staude i baggrunden.


Jeg ved ikke helt, om jeg har ramt en god komposition i bedet - mest af alt er jeg i tvivl om de to alunrod midt i belægningen står rigtigt eller om området i midten blot skal fremstå udelukkende med stenbelægningen. Hvad siger I?

Sjovt nok så har Jørn netop skrevet et indlæg omkring sten og planter - æstetik, når det er bedst - der er endnu meget at lære!

Kommentarer

  1. Det var da et dejligt fund, du har gjort der, tænk at få sådan en stenbelægning forærende. Jeg har siddet og kigget lidt på billedet og været meget i tvivl. Men jeg tror jeg ville flytte de to alunrod ud til kanten eller tilbage i bedet og så lade området i midten være bart, så man kan nyde stenbelægningen. Alunrod bliver jo hurtigt ret store, i hvert fald hos mig, hvis de står rigtigt, og det er næsten synd for stenene.
    Det var lige, hvad jeg mener, lad os høre, hvad andre siger.

    SvarSlet
  2. Jeg giver Høneballehaven helt ret. Jeg synes det vil være rigtig synd at dække for de skønne sten, så jeg ville også flytte de 2 alunrod.

    SvarSlet
  3. Jeg tilslutter mig koret af alunrod-flyttere.... De blir' jo også noget større end de er der! Kan du ikke finde noget mos i din græsplæne og putte mellem stenene? Har selv importeret mos fra skoven og sat i min indkørsel, som er lavet i chausse-sten, det ser godt ud, og dækker kun fugerne. Trædebregne er også fortrinlig. Husfred er også smukt. Den forsvinder om vinteren ved frostens komme, men kommer fint igen til foråret, den fylder dog mere ud en blot fugerne! Kunne også være smuk i kanten. Synes det er nogle flotte sten, du har fået blotlagt!!

    SvarSlet
  4. Ih.....hvor heldig kan man være Susanne sådan at finde en flot belægning under det hele. Kan godt forstå du vælger at lade den være....for sten i haven gør nu noget særligt. Jeg ville også rykke alunroden tilbage så den ikke kommer til at tage focus fra de smukke husløg og dække stenene helt :0)

    Efter tordenbygen gik vi på jagt efter Absalons "hemmelighed" under Christiansborg......det var virkelig spændende :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  5. Mange tak for jeres tilkendegivelser. Som I kan se af mit indlæg, så var jeg selv meget i tvivl ift. alunrodens placering - alunroden vil blive flyttet og placeret et andet sted :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad