Gå videre til hovedindholdet

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og bliver år for år et større og større problem, da den også vokser ind i staudebedene. Den spreder sig med lange udløbere og er god til at komme ind blandt stauderne.

Den mest effektive måde at fjerne planten på, er at løsne jorden, men det er ikke nemt midt blandt stauderne. Og her kommer så vanskelighederne, for den er svær at luge væk, da den hænger godt fast i jorden og ofte får jeg ikke roden med op. Og i græsplænen er den ligeglad med at blive slået hver uge - den gror lystigt videre og spreder sig godt.  


Japansk boghvede får tredje pladsen og det mest fordi, den hører til invasive plantearter, som Naturstyrelsen anbefaler ikke at indføre i haverne som en kulturplante. Baggrunden herfor er, at de invasive arter er indført af mennesker fra én del af verden til en anden og her påvirker hjemhørende arter negativt.

Den japanske boghvede voksede omkring et bassin, da vi overtog haven. Og jeg har kæmpet med den lige siden vi nedlagde bassinet i 2003 og heldigvis er jeg ved at være den kvit. Men der er endnu en enkel tilbage, som jeg konstant må fjerne. Men om ikke længe er det heldigvis slut, for der skal lægges ukrudtsdug hen over den og derefter søsten - det burde være dens endelige.


Men så har jeg masser af andet ukrudt, som kan overtage tredje pladsen bl.a. springbalsamin, som breder sig frygtelig hurtigt i den bagerste del af haven eller hønsetarm, som er rigtig træls at luge væk eller en lille art vild storkenæb eller .... Der er rigeligt at vælge mellem!

Hvordan ser din top tre ukrudtsliste ud?

Kommentarer

  1. Jeg er kommet til at hilde rigtig meget af skvalderkål. Da jeg gør en del ud af at gøde med kompost har jeg fundet på at klippe alt det grønne af skvalderkålen og smide det på komposten.....og det kan jeg gøre igen og igen. Det bliver faktisk til en del.

    På min liste står der:
    1. Skræppe
    2. Tidsler
    3. Havepest

    SvarSlet
  2. @ Susanne; ja, sådan kan man jo også se på skvalderkålen og så længe der ikke kommer rødder med i komposten, så har du fuldstændig ret - den er utrolig produktiv. Så det er et godt tip til dem, der laver kompost :-)
    De tre ukrudt du bøvler med, er jeg heldigvis forskånet for - mon det har noget med jordbundsforhold at gøre eller er det simpelthen fordi vi bor i forskellige egne af landet?

    SvarSlet
  3. Jeg er heldigvis forskånet for nogen af dem på din top 3, men det er sikkert bare et spørgsmål om tid. Jeg husker med GRU hvor svær skalderkålen fra min forrige have endte med totalt at få overtaget.

    På min liste står:
    1. Pileurt
    2. Padderokke
    3. Tidsler
    Man kan vist godt se at vores have for bare 3 år siden var landbrugsjord :-(

    SvarSlet
  4. Mette; Padderokkenhavde jeg i stor stil i min forrige have på Fyn. Med dens lange og dybe rødder er den også meget svær at komme af med. Jeg har med gru set én padderokke hos nabo'en og krydser fingre for, at den ikke breder sig!
    Jeg har hørt, at padderokken er rigtig godt at lave gødningsvand af ligesom brændenælden - men vist også det eneste positive at sige om den urt!

    SvarSlet
  5. Ja, jeg tror det er det eneste gode at sige om padderokke.
    Den er min nr. 1.
    1. Padderokke
    2. Skvalderkål
    3. Tidsler/skræpper

    Jeg er så træt af padderokken, fordi jeg intet kan gøre andet end at hive hovedet af dem. De kommer troligt tilbage hvert år, hele tiden, og de indtager en halv meter mere af haven hvert år.
    Jeg synes det er 'snyd' at man ikke kan komme ned til rødderne :-)

    SvarSlet
  6. Jeg bliver også nødt til at bidrage, hos mig hedder det:
    1. Padderokke
    2. Padderokke
    3. Padderokke

    Har prøvet at lave gødningsvand, men for pokker da det lugter fælt!!! Det tager lige et par dage før jeg gør det igen :o/

    Det er faktisk lykkedes mig at få skvalderkålen bragt betydeligt tilbage. Det betyder ikke at den er udryddet, men det jeg har tilbage prøver jeg at stresse ved at kappe dem! En noget ulige kamp, hvor jeg ikke må holde ferie, - men bedre er det da!! ;o)

    SvarSlet
  7. @ Hanne; ja padderokkerne er grumme. GAd vide om kemisk påvirkning vil have effekt? - hvor nødigt vi end vil!

    @ Fru Friis; jeg har ikke prøvet at lave gødningsvand - men får da heller ikke lyst nu ;-) Lugter det ikke også fælt med brændenælder?

    Jeg har også et bed, hvor jeg stresser skvalderkålen og jeg kan også se, at der bliver færre. Men som du skriver, så er de helt sikkert hurtige om at tage revanche, hvis man ikke er over dem!

    SvarSlet
  8. Utroligt hvor stor forskel der er på hvad vi har af plager i haven..
    Da vi flyttede ind var det brændenælder og atter brændenælder..
    Men lige pt. er det nok:
    1: skvalderkål men er begyndt at acceptere den mere og mere..Klipper frøstandene af og tager et stykke af haven for hver gang og renser mens der bliver plantet nyt.
    2: brændenælder som breder sig helt vildt men jeg kæmper en kamp lige nu mod frøstandene.
    3: jeg ved ikke hvad de hedder men har små burrer som sætter sig i dyr og mennesker så med en stor hund er de ovre hele haven..
    Og så har jeg jo også alt det "løse" ukrudt som alle jer andre..
    God weekend herfra..
    Hilsen Karina

    SvarSlet
  9. @ Karina; brændenælder er ikke sjove at komme i nærheden af - det er ikke for sjovt de bærer deres navn.

    Dit 3. ukrudt må være en burresnerle - den har en rigtig smart strategi til at sprede sig, nemlig det med at den hænger fast i alt! Så den skal man bestemt også være over for at få den udryddet - men nok ikke det nemmeste med en hund!

    SvarSlet
  10. Har heldigvis ingen skvalderkål i min have denne gang! Har prøvet det i en tidligere have og kom den aldrig til livs.. Hver gang jeg får en aflægger eller har mulighed for planter fra andres have, spørger jeg altid om de har skvalderkål - for så skal jeg ikke nyde noget! Jeg ved ikke hvad mit ukrudt hedder, ud over
    1. pine
    2. plage
    3. kommer-altid-igen-plante
    :-)

    SvarSlet
  11. ØV havde håbet at høre noget opmuntrene eller formildene om denne padderokke. Mht. kemi er det forsøgt her hos mig, det virker ikke, toppen visner godt nok men den skyder stadig på livet løs. ØV hvor jeg hader den.

    @Skt. Helena, ak de 3 kender jeg også godt :-(

    SvarSlet
  12. @ Skt. Helena: Thi hi, et rigtigt godt bud ;-)

    @ Mete; Øv at kem'en ikke virker på padderokke. Jeg har prøvet det på skalderkål og der virker det heller ikke :-/

    SvarSlet
  13. Her hos mig på Samsø er det:
    1. Mælkebøtter og kvikgræs
    2. Tidsler
    3. Burresnerle

    Nabomarken er en brakmark, derfor har jeg mange mælkebøtter og tidsler. Burresnerlerne ja de er alle vegne, gror ind i alle buske osv. Og på disse regnvejrsdage tager det hele overhånd.

    SvarSlet
  14. @ Lisbeth; Det må være skønt at have udsigt til naturen, men en brakmark har selvfølgelig også sine ulemper, nemlig mange flyvende 'vindmøller' fra mælkebøtterne :-)

    Godt nok er ukrudtet nemmere at få op i vådt/fugtigt jord, men det gror jo en bare f... Og med din store have, så kan jeg godt forstå, at du synes, at det er ved at tage overhånd.

    SvarSlet
  15. Det er meget interessant at høre om, hvor forskelligt det er med "plagerne" rundt om i haverne. Der kommer mange gode tips med på vejen, og så kan man få lidt feel-good fornemmelse over, hvad man ikke er generet af ;-)

    SvarSlet
  16. @ Ina; Enig, syntes også det er interessant at høre - det er jo en helt lille uvidenskabelig undersøgelse ;-)

    SvarSlet
  17. Mit store ukrudt problem er:
    1 Hønsetarm
    2 Hønsetarm
    3 Hønsetarm

    Der er selvfølgelig også andet, men ikke noget der kan måle sig med de meget irriterende ovennævnte planter.

    SvarSlet
  18. Paderokker kan ikke fjernes med roundup, grave væk er også en umulighed (rødderne knækker og går ned i 2m dybde), men pælerens tog dem. Må med skam meddele at vi tog kemi i brug mod dem.

    Årets prioriterede ukrudts typer
    1)Japansk pileurt (står meget skygget, men er alligevel spredt over et stort område)
    2)lanium (naivt importeret fra morfars have)
    3)græs, skovbedene er ved at blive overtaget

    Har da også skvalderkål, men skovbedene lykkedes det faktisk at rense. Men hvor kan man se at jeg ikke var i haveform sidste sæson. Dog har vejret været havevenligt, normalt på denne tid er min lerjord som beton, men den er stadig blød og til at arbejde med (omend tung).

    SvarSlet
  19. @ Vivik; HØnsetarm er et meget irriterende frø-ukrundt. Deres rødder er meget svære at trække op - de knækker for et godt ord!

    @ Karen; pælerens mod en pælerod - lyder logisk, men kender ikke det produkt? Indimellem er det nødvendigt at tage kemi til hjælp istedet for helt at opgive!

    Japansk pileurt googlede jeg lige - uha den lyde rikke rar. Den hører jo også til én af de invasive planter :-/

    Lamium har jeg også importeret til haven, men den er da heldigvis ikke blevet en plage (endnu), men måske jeg skulle se at blive af med dem, nu du har problemer med dem!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på. 











Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola.

Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen.

På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…