Gå videre til hovedindholdet

Hjortetakstræ

Forleden dag viste jeg et nærbillede af en rød blomsterstand - det var blomsterstanden fra et hjortetakstræ (rhus typhina). Det ser sjovt ud med alle de små kugler med de strittende hår! Det skulle være muligt at farve garn med den røde blomsterstand. Blomsterstanden bliver siddende hele vinteren, men trods det, så når frøene sjældent at modne her i landet. 


Hjortetakstræet har fået sit navn fordi de de nyere grene har et dunet lag, som ligner hjortetakkerne. Og grenene er bløde og lodne at røre ved. Når grenene bliver ældre bliver barken grå og kan sprække en smule.


Størstedelen af året er jeg er ikke særlig gode venner med hjortetakstræet, ja jeg er ligefrem på grænsen til at kalde det for ukrudt. Dets rodnet ligger lige under jordoverfladen og sender masser af rodskud op. Vi har rodskud i hækken, i græsplanen, i bedet og på stengangen. Rodskuddene er rimelig nemme at trække op, hvis de er små. Men hvor er det træls, at de kommer over det hele og det i indtil hele 6 meters afstand fra træet. Det eneste positive at sige om det er, at det er utrolig let at lave stiklinger af træet.

Jeg har læst, at der eksperimenteres med at pode hjortetakstræet på en ikke rodskydende rod. Se så begynder vi at tale om et attraktivt træ bl.a. fordi det er et forholdsvis lille træ på 3-6 m, som derfor egner sig godt til en mindre have og fordi dets efterårs farver er utrolig smukke og træet lyser op i haven med dens røde, orange og gule løv.

Kommentarer

  1. ja frø behøver man ikke satse på. Uden rodskud ville det være et dejligt træ, men en eventyrlig forgrening og vækstform. Havde tidligere lacinata vaariteten, men må indrømme at jeg ikke sikrede mig et rodskud da vi flyttede, orkede nok ikke alle rodskudene.

    Syntes primært den laver rodskud der hvor man skader rødderne, så måske hvis man kun har græs rundt om den, men jeg havde bede og grusstier hvor skuffetjernet heletiden skrabede på rødderne.

    Men savner nu lidt træet alligevel, for som du skriver så er høstfarverne fænomenale.

    SvarSlet
  2. Hej Karen,
    Ja, i græsplænen er det rimeligt nemt at holde rodskuddene nede, men i de traditionelle parcelhushaver, kan det være svært at få arealet omkring træet stort nok for at undgå rodskud - den spreder sig jo vidt omkring!

    Er også ambivalent - smukke høstfarver kontra rodskud, hmm!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad